Er du medlem eller kunde?

Af Erik Håkonsson, formand for badminton, Solbjerg

Mange lokale foreninger og måske især idrætsforeninger døjer med at bevare deres eksistens. Vi må kæmpe for at bevare interessen og for at udbrede forståelsen for disse lokale foreningers betydning. Det gælder mange steder og også i Solbjerg.

Idrætsforeningerne i Solbjerg har mange aktiviteter og mange mennesker i gang: Børn og unge, voksne, der er aktive på mange niveauer og ældre, der har været med i mange år.

De mange aktive er imidlertid ikke tegn på, at idrætsklubberne trives godt. De er snarere et tegn på, at vi alle sammen har brug for at røre os, motionere og opleve den spænding og det liv, der er knyttet til idrætsudøvelse.

Flere forbrugere

Der er et stigende antal forbrugere af idrætsfaciliteterne og mange betragter sig netop som en slags forbrugere eller kunder, der kan købe sig adgang til disse goder uden i praksis at føle sig som medlemmer af den klub, der varetager administrationen af dem. Typisk for et sådant forhold er den del af badmintonaktiviteterne, der fungerer som baneleje, men der er også andre aktiviteter, der fungerer på en slags klippekortpraksis.

Resultatet af denne indstilling er, at det er meget svært at få klublivet til at fungere. Klubben er jo ikke blot et serviceorgan for disse motionister, men også en institution, der varetager børns og unges idrætsdeltagelse og idrætsopdragelse.

Der skal nogen til at arrangere det hele, til at lave stævner, sørge for turneringsdeltagelse, træning, tilmeldinger osv. Og der skal nogen til at koordinere de mange opgaver. Det er det frivillige idrætsarbejde, som Danmark i mange år har været kendt for og som vi kunne rose os af som et vigtigt dansk særpræg.

Alt det udenoms

Ved en stor fremtidskonference i Ålborg i efteråret 05 blev der redegjort for, at det er en udtalt tendens i nutidens Danmark, at idrætsudøverne betragter sig som en slags kunder, der ikke selv er ansvarlige for klubbens drift og levedygtighed. Det er en tendens, vi også mærker i Solbjerg.

Det er blevet stadig vanskeligere at få folk til at medvirke til alt det ” udenoms”, som skal til for at få det hele til at fungere. Det kniber med mennesker til bestyrelsesarbejde, med mennesker til at hjælpe ved afholdelse af stævner, med mennesker til at passe sportscafeen, trænere til ungdommen osv.

Dette arbejde kommer i høj grad til at hvile på de alt for få, der holder af idrætten og som kan se betydningen af den opdragelse til at passe på sin krop og til den fairness og rimelig konkurrencementalitet, som idrætten tilbyder.

Idrættens rolle som opdrager

Idrætsklubberne spiller en vigtig rolle i det, man kunne kalde ”folkeopdragelsen”. Klubberne og måske især idrætsklubberne er en af grundstenene i det fællesskab og den fællesfølelse, som netop vores samfund bygger på, og det er synd og skam, at denne dimension i vores tilværelse synes at forvandles til en mere egocentreret brugermentalitet.

Idrætsforeningerne må ikke blive forretninger og medlemmerne må ikke blive kunder. Hvis det sker, vil væsentlige værdier gå tabt.

Store opgaver i små bidder

Når vi taler om, at bevare danske værdier eller måske almindelig menneskelig anstændighed er det et af de steder, hvor almindelige mennesker kan være med til at gøre en indsats.

Jo, vi ved godt, at moderne mennesker lever et meget aktivt og meget optaget liv. De fleste er betænkelige ved at påtage sig større eller længerevarende opgaver i deres fritid. Derfor forsøger vi at opdele det store arbejde i små bidder, som vi så anmoder vore medlemmer om at påtage sig.

En mindre opgave af nogle timers eller en enkelt dags varighed håber vi at kunne få varetaget. Vi pusler ligefrem med tanken om, at et medlemskab skal forpligte til varetagelse af en sådan opgave. Vi pusler også med tanker om at modvirke kundementaliteten og styrke medlemssolidariteten. Men vi vil gerne dele og diskutere ideerne med nogen. Måske er dette et godt forum for en sådan diskussion.
Lad din røst høre!!